Nyhed

NYHED! ATKI etablerer afdeling for signalanlæg

Trafiksignalanlæg - nyt forretningsområde



Vi har ansat Søren Jensen, som ansvarlig for salg og installation af signalanlæg med tiltrædelse den 1. marts.
Søren er et kendt ansigt i branchen og kommer fra en stilling som salgstekniker med ansvar for salg og installation af signalanlæg hos Dynniq.

 

Stigende behov
Vi ser et stigende behov for effektiv og dynamisk trafikafvikling. Særligt i byerne er der stor fokus på fremkommelighed og her spiller signalanlæg en væsentlig rolle. Ikke kun i forhold til optimering af de enkeltstående anlæg, men også i forhold til kommunikationen mellem anlæggene og via centrale trafikenheder.
 

Partneraftale
Derfor etablerer vi et nyt forretningsområde for salg og installation af signalanlæg. Vi har indået partneraftale med en ledende tysk privatejet leverandør Stührenberg, som producerer og forhandler signalanlæg og styresystemer. Signalanlæg fra Stührenberg er topmoderne med innovativ LED teknologi, avancerede og samtidig enkle styresystemer og åben protokol OCIT, hvilket indebærer, at integration og sammenhæng til andre systemer og central styring og overvågning gøres mere enkel. Den tyske OCIT protokol er velimplementeret og anvendes i et stort antal Europæiske byer.


Ved at tilbyde signalanlæg med en åben protokol imødekommer vi et stort ønske hos kunderne, der hidtil har følt sig låst til udvalgte leverandører. Med en åben protokol kan kunderne vælge den løsning og det produkt, som passer bedst til den aktuelle problemstilling. Flere kommuner, bl.a. Aarhus har valgt at anvende OCIT protokollen fredadrettet til styring, regulering og overvågning samt håndtering af eksempelvis køretøjsprioritering og ændring af signalprogrammer mv. fra central side.