Nyhed

Trafikstyring med Lego trafiklys

Gør det sjovt og spændende...

Hos ATKI havde vi besøg af en praktikant fra. 8. klasse, som programmerede en lysregulering af Legos lyskryds legetøj.

Alexander var på besøg hos ATKI i en uge, hvor han fik lov til at lege med dioder og Arduino. Opgaven gik ud på at have et lyskryds, der skifter automatisk lys på en fin Lego "vej”. Det skulle være en simpel udgave med en tidsforsinkelse i lyset. Allerede på den første dag havde Alexander udviklet en breadboard prototype, som kunne styres igennem en Arduino. Det viste sig dog at være en større udfordring at få dioderne til at sidde pænt i lego formen, som måtte modificeres en smule - lodning af dioder ved siden af plastik giver hurtigt grimme mærker, og mange wires skulle skjules.

Det første forsøg måtte kaseres, men det slog bestemt ikke Alexander ud. I alt blev der produceret 5 iterationer af prototypen, som blev flottere og flottere.

Næste skridt var at koble en Arduino til og derefter tilkoble dioderne og regulere strømmen med korrekt modstand, så dioderne ikke blev brændt af i lyskrydset. Han fik lidt hjælp til dette af ATKI’s dygtige teknikere, som også fik lov til at forklare lidt om hvordan strøm og modstand fungerer.
Alexander havde haft lidt programmering i skolen, så han fangede lynhurtigt metoderne i Arduinoen, og der blev nørdet state machines og logiske optimeringer hele ugen.

Det er ikke helt det samme som et rigtigt signalanlæg, men det giver helt klart en bedre forståelse for hvordan trafikkryds fungerer og en super god start på karrieren, hvis man synes det er sjovt at fortsætte ad denne retning. Alexander sagde ihvertfald at han elskede at lege med elektronik og syntes at det er en meget spændende verden, hvor det er kun fantasien - der sætter grænser.