Er du vores nye projektleder?

Har du erfaring med projektledelse, og vil du være en del af en spændende virksomhed i vækst? Så er det dig, vi søger til ATKI.
ATKI søger med tiltrædelse snarest muligt en projektleder til at styrke vores team i Jylland (i første omgang med base i din hjemmeadresse).
ATKI vækster og er i en positiv udvikling, og derfor søger vi en projektleder, som har erfaring med projektledelse til en nyoprettet stilling i Jylland.

Du vil med base i din hjemmeadresse være udkørende primært i Midtjylland, men du må påregne at opgaver kan forekomme i hele landet, herunder også med overnatning. 

Du vil få ansvar for projekter, som du med professionalisme og sikkerhed selvstændigt skal lede inden for de aftalte rammer med projektsælger, kunder og underleverandører.

Du vil referere til vores afdelingsleder for montører og serviceteknikere, og du vil arbejde tæt sammen med hele teamet og i særdeleshed med vores projektsælgere. Det forventes, at du kan disponere over din tid, og at du er god til at træffe beslutninger, også i en til tider hektisk hverdag.

Derudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte:
  • Projektstyring og -ledelse, økonomi, kundetilfredshed samt evt. mersalg på dine projekter
  • Indkøb af materiel og ydelser til projekter
  • Deltagelse i tilbudsskrivning inden for dit fagområde
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har erfaring med projektledelse og gerne inden for ITS-området. Du har kendskab til AB92/AB18 og er fortrolig med entreprisekontrakter. Dertil forventer vi, at du har erfaring med kunde- og interessentrelationer samt et højt energiniveau, hvortil at du kan håndtere flere opgaver samtidig. Du kan arbejde selvstændigt, men du er også udpræget teamplayer. Det vil være en fordel, hvis du har VejEU trin 1 og 2, og kendskab til AutoCAD eller MicroStation vil ligeledes være et plus.

Dertil forventer vi, at du:
  • Tager ansvar for projektstyring, økonomi og kundetilfredshed
  • Har fokus på omkostninger og tidsforbrug
  • Er selvkørende, har et godt overblik og fokus på detaljer
  • Er god til at kommunikere på alle niveauer, og at du er en god forhandler
  • Er god til at koordinere og skabe relationer
Vi forventer, at du er flydende på dansk og fortrolig med engelsk. Det er en fordel, hvis du kan forstå og tale tysk.
ATKI tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling i en attraktiv virksomhed i rivende udvikling, hvor du vil få frihed under ansvar og mulighed for at præge din egen hverdag. Dertil er vores arbejdsprocesser og -rutiner dynamiske, og vi har korte beslutningsveje. 

Derudover tilbydes du:
  • Faglig og personlig udvikling
  • Godt samarbejde, uformel omgangstone og høj trivsel
  • Løn efter kvalifikationer
Søg stillingen
Lyder dette som dit næste job, så send dit CV og en motiveret ansøgning til cv@atki.dk og skriv "Ansøgning projektleder" i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef og serviceansvarlig Ralf Ludvigsen på tlf. 21 85 95 76.

Deadline for ansøgning er 11. marts 2022.
OM ATKI A/S
ATKI A/S tilbyder kundetilpassede løsninger inden for trafikregistrering og -regulering, optimering af trafiksikkerhed, parkeringsløsninger, signalanlæg, VMS informationstavler, cykel- og personregistrering samt udvikling, service og vedligeholdelse. ATKI løser opgaver for Vejdirektoratet, landets kommuner, institutioner og private virksomheder. Vi er godt 30 medarbejdere, og vi har hovedkontor og lager i Næstved.

Fremtidens trafikløsninger

Vi er opmærksomme på nye tendenser og spejder altid efter nye muligheder for at positionere os på det danske marked og  imødekomme vores kunders ønsker og behov.
Vi arbejder målrettet på at udvikle løsninger, der sikrer, at vores produkter i videst muligt omfang kan drives af sol- og vindenergi.
CVR-nummer: 27927882
© Copyright 2022 - ATKI A/S - All Rights Reserved
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram