Digitalt vejtilsyn

Video Intro

Se videopræsentation af Pluto Technologies' løsning til digitalt vejtilsyn

ATKI kører — Pluto registrerer — du prioriterer

Administration af kommunal infrastruktur er typisk en særdeles omfattende opgave. ATKI tilbyder nu i samarbejde med Pluto Technologies at stå for den fulde dataindsamling, så du blot kan fokusere på at besigtige vejkapitalen via Pluto’s intuitive og visuelt funderede brugerinterface med interaktivt kort og opdaterede lokationsbilleder og helbredsstatus.

ATKI kører vejene tynde på dine vegne med godkendt Pluto-udstyr installeret i vores biler. Pluto detekterer, ved hjælp af kunstig intelligens, skader, fejl og mangler på vejinfrastruktren. Pluto-appen fungerer desuden også som opgavestyringsplatform, hvorfra du som bruger kan oprette og prioritere driftsopgaver ved hjælp af oversigtskortet.

Pluto-systemet registrerer alle de skadeskategorier (og tilmed flere) som i dag bruges til at beregne vejens skadesniveau. Det anvender de samme modeller som bruges af Vejdirektoratet til at beregne vejkapital og nedbrydning. Informationen kan tilgås via webkortet (vist herunder) og/eller som Excel-rapport.

Interaktivt kort med tilstandsrapporter og fotodokumentation

Med Pluto's brugervenlige værktøj får du et interaktivt kort (i stil med Google Maps) over vejnettet med farvekodning, der angiver "helbredet" på de forskellige vejstrækninger. Den overordnede helbredsstatus ledsages af en detaljeret tilstandsrapport samt højtopløselig billeddokumentation, alt sammen automatisk genereret fra den oprindelige videoregistrering, der kan foretages af ATKI's vejteknikere på dine vegne.
Objektive og korrekte skadesdata betyder at dit asfaltbudget kan prioriteres bedre. Med Pluto får du et mere transparent og opdateret overblik. Alt information kan ses på webkortet, hvor skadesniveauet vises i farvekoder med adgang til billeder per 5 meter. Det gør det nemt at inspicerere de værste områder fra kontoret. Ligesom tidligere udregnes vejkapitalen, så behovet kan dokumenteres overfor politikere og andre beslutningstagere i en rapport med visuel dokumentation.

Kundeudtalelse

Kvaliteten af registreringerne har medført, at vi bedre prioriterer vores budget, samt foretager flere rettidige reparationer, der forlænger vejens levetid. For os er det fremtidens redskab til drift og vedligehold.

Jakob Scholdan

Driftsansvarlig og vejingeniør

Aaabenraa Kommune

Overskueligt overblik

Webkortet bruges typisk til både at udvælge strækninger til årlige asfaltprojekter og til opretning af driftsopgaver. Som bruger kan du hurtigt søge på de skader, som du er interesseret i og f.eks. oprette opgaver med et enkelt klik fra de relevante vejbilleder.

Systemet giver et opdateret overblik samt dokumentation over tilstanden af vejnettet, som kan bruges til både drift og vedligehold. Dette muliggør at flere opgaver kan varetages fra kontoret, og det bliver nemmere at planlægge og prioritere asfaltsprojekter.

Registreres andet end vejskader?

Ja! Det er muligt at registrere andet end blot vejskader. Vi registrerer blandt andet vejinventar såsom skilte, riste, kantpæle med flere. Derudover er der også mulighed for at registrere f.eks. udslidte vejmarkeringer eller foretaget reparationsarbejde. Under selve dataindsamlingen (som ATKI kan klare for dig) gemmes der automatisk billeder hver femte meter med tidsstempel og geolokation. Billeder bliver analyseret, og skader estimeres med areal og længde. Specifikke objekter såsom vejskilte og revner bliver også evalueret ift. deres tilstand. Kontakt os gerne, hvis du har specifikke ønsker.

Opret driftsopgaver med ét klik

Når man søger på kortet, ser man kun de skader man er interesseret i, og det er muligt at oprette forskellige filtre, hvor ikke-relevante emner automatisk frasorteres i visningen. Dette gør det enormt nemt at gennemgå vejnettet og oprette relevante opgaver.

Opgaver kan oprettes med ét klik og kan udføres i Pluto’s eget driftsystem eller overføres til et andet. Med et komplet overblik over registeringerne er det nemmere at gruppere opgaver effektivt, hvilket i sidste ende fører til tid og penge sparet

Faxe Kommune udtaler

Hør hvad centerchef i Faxe Kommune, Jørgen Veisig, siger om brugen af Pluto som driftsværktøj: