ATKI lancerer nyt Servitize-koncept med fokus på drift og vedligehold af ITS- og signalanlæg

Mød Jan. Han har i dag været små to måneder i ATKI, og er vores nye Servitize-mand. Og hvad er så “Servitize”? Som vi har været inde på tidligere, har vi i ATKI haft rigtig meget fokus på at styrke vores organisation inden for drift og vedligehold (D&V), ikke mindst på området ITS og signalanlæg, så vi kan yde den absolut bedste service over for vores kunder.
Det er vores erfaring i ATKI, at de bedste kunderelationer typisk opstår, når man bruger lidt tid på at lære hinanden at kende og blive mere indgående bekendt med kundens situation, behov og prioriteringer.
Og samtidig giver det en vis tryghed, når man – som kunden i den anden ende – mødes af en fast kontaktperson, der har tid og overskud til at sætte sig ind i ens problemstillinger, som rent faktisk kan huske, hvad man talte om til sidste møde, og som har et reelt ønske om at løse opgaven på den mest effektive og rentable måde.
En habil, pålidelig og teknisk funderet sparringspartner, frem for en enerverende “mersalgspusher”.
Servitize er vores bestræbelse i ATKI på at tilbyde en mere personlig tilgang til driftsarbejdet og opbygge – på et solidt fundament af gensidig forståelse og tillid – flere af de rigtig gode, længerevarende kunderelationer, hvor tingene bare glider og alt går op i en højere enhed.
Hvis ovenstående lyder interessant, så tøv endelig ikke med at tage fat i Jan.
