Lyspæle øger trygheden for cyklister

Lyspæle på Falster øger trygheden for cyklister

tryggere skolebørn

Møllebakkeskolen i Horreby på Falster har været centrum for et nyt forsøg, der skal gøre elevers kørsel til og fra skolen via landevejen uden cykelsti både tryggere og grønnere. De nye smarte lyspæle er placeret over en strækning på ca. en halv kilometer og tænder automatisk tre ad gangen, når en cyklist passerer i mørket. Det er med til at advare bilisterne om tilstedeværelsen af de cyklende efter mørkets frembrud.

Initiativet er et samarbejde mellem landbyfællesskabet Falsters Hjerte samt Guldborgsund KommuneRegion Sjælland, og Gate 21. Lyspælene er allerede testet på DTU – Technical University of Denmark, og ATKI har nu installeret løsningen i Horreby, så den for alvor kan testes “ude i virkeligheden”.

Projektet har til formål både at støtte elevernes sundhed og bidrage til den grønne omstilling ved at gøre cykling til skole tryggere.

Kundeudtalelse

”Det har stor betydning for skolen, eleverne, forældrene og skolebestyrelsen, at Møllebakkeskolens elever kan færdes trygt til og fra skole på gåben eller på cykler. Bevægelse før og efter læringsaktiviteter har evidens for at skabe mere reel læring. Det øger vores børns generelle sundhed – både fysisk og mentalt, når de har mulighed for at cykle til skole, til fritidsaktiviteter i vores lokalsamfund og komme mere sikkert til og fra venner.”

Lene Kronow

Skoleleder

Møllebakkeskolen

Projektet i medierne

medieomtale

Forsøget, der i første omgang var sat til at køre i en måned, er blevet omtalt i lokalavisen Lolland Falsters Folketidende – du kan læse artiklen ved at klikke her.

I artiklen opfrodrer Kirsten Høegh-Andersen, bestyrelsesmedlem i Falsters Hjerte, byens borgere til at tage aktiv del i forsøget ved at være med til at teste lyspælenes evne til at detektere cyklisterne samt vurdere, om pælene er rigtigt placeret, eller om de lyser godt nok.

Initiativet kan ses som en del af en bredere bestræbelse landet over på at gøre færden i trafikken efter mørkets frembrud mere sikkert og trygt.

ATKI bakker op om denne tendens og kan være behjælpelig inden for forskellige opgaver, hvor udendørs LED-belysning er påkrævet, hvadenten der er tale om opstillede lyspæle eller nedgravet LED-studs.

Du kan læse mere om vores løsninger til lysmarkering ved at klikke her.

Lignende referencer

VMS til førerløse busser i Aalborg

ATKI har i starten af 2020 idriftsat et nyt spændende VMS projekt i Aalborg, der varsler trafikanter om kørsel (på forsøgsbasis) med førerløse busser i en tunnel ved Astrupstien. Systemet er skalérbart og kan nemt implementeres i andre sammenhænge...

22 skolepatruljeblink til Aalborg

Børn og forældre i Aalborg Kommune kan nu se frem til øget sikkerhed og mere tryghed ved byens skoler. ATKI har leveret hele 22 skolepatruljeblink til kommunen, herunder 4 på solceller. De installerede anlæg lever alle op til den nyeste bekendtgørelse omhandlende skolepatruljeblink...