P-henvisning og pladsdetektering (alm.+el) på John Winthers Plads (Frederiksberg)

P-henvisning til grønt samlingspunkt i hjertet af København

I juni måned (2025) åbnede John Winthers Plads på Frederiksberg for offentligheden, og ATKI stod i den forbindelse for at levere p-henvisningssystemet til det nye grønne samlingspunkt i hjertet af København.

Hvor der tidligere var en stor betonbelagt parkeringsplads på gadeniveau, er der nu et grønt åndehul til byens borgere. Og bilerne — fossilbrændstofs- såvel som elbiler — guides nu, via de ATKI-installerede p-vejvisningstavler, ind i et p-hus og ned ad en rampe, hvor de gemmes af vejen under jordens overflade på dertil indrettede p-pladser.

Anlægget er udformet som en spiralformet rampe i fire niveauer – et slags ‘sneglehus’, hvor man parkerer direkte på rampen hele vejen ned.

Formålet har været, som man har set det mange andre steder i København og landet i øvrigt, at skabe mere plads til menneskelig aktivitet og samvær på gadeniveau frem for rækkevis af parkeret metal.

Udtalelse

”Vi har fået en ny og flot oase i byen, hvor vi kan mødes og få et pusterum i en travl hverdag. Pladsen er samtidig en investering i fremtidens Frederiksberg, som løser flere udfordringer på en gang. Vi klimasikrer byen med regnvandsbassiner og sender bilerne under jorden, så der bliver mere plads os mennesker over jorden. Det er en stor gevinst for byen, og jeg håber, at rigtigt mange vil kigge forbi til åbningen og i årene fremover.”

Jan E. Jørgensen

Udvalgsformand

Miljø- og Trafikudvalget

LED-lamper guider parkanten frem til de ledige pladser

Ud over de klassiske blå p-vejvisningstavler (der dog i dette tilfælde er udvidet med separat visning af antal ledige el-ladepladser), har ATKI også stået for installationen af et såkaldt wayfinding-system inde i p-sneglen, der hjælper bilisterne med at finde frem til de ledige p-pladser.

Det foregår som de fleste af os kender det: Via en kombination af LED-baserede vejvisningstavler samt loftmonterede detektorer, der registrerer om en plads er ledig eller ej og angiver dette ved hjælp af farvekodede LED-lamper (grøn = ledig, rød = optaget).

Systemet dækker samtlige 275 p-pladser i den nye moderne p-kælder, hvor 32 af pladserne er udstyret med el-ladestandere.

 

 

John Winthers Plads er opkaldt efter den tidligere politiker og folketingsmedlem John Herbert Winther (1935-2017), der var borgmester i Frederiksberg Kommune fra 1978 til 2000. Ud over de 275 nye underjordiske p-pladser, er pladsen blevet forsynet med 90 loppestader (der danner rammen om et hyggeligt og mangfoldigt loppetorv), 110 cykelstativer, fire offentlige toiletter inkl. handicaptoilet, ca. 30 nye træer samt klimasikring med kapacitet til ca. 4.000 m³ regnvand – heraf 3.000 m³ i et bassin under jorden. Hertil er der sat fokus på aktivitet og afslapning med en aktivitets-ø til dans, yoga, kampsport og mindre optrædener, en basketkurv med half-court, Solbjerget (et grønt område med mulighed for leg, ophold og trappetræning), vandleg med stråler og damp, der kan aktiveres på varme dage samt 90 meter nye bænke til afslapning og samvær.

Hvad er reglerne?

Parkeringsreglerne i p-huset under John Winthers Plads er de samme som på gadeniveau og i de øvrige af Frederiksberg Kommunes parkeringskældre. Det betyder, at bilen skal være digitalt registreret, og man skal have enten billet eller licens. Der findes tre forskellige licenser: beboerlicens, erhvervslicens og pendlerlicens.

Med andre ord kan man med en beboerlicens parkere i p-kælderen på samme vilkår, som hvis man parkerer på offentlig vej i Frederiksberg Kommune. Altså gratis.

Har man ingen af de tre nævnte licenser, er det muligt at købe en almindelig p-billet – igen på samme vilkår og til samme priser som på gadeniveau. Betaling skal ske digitalt – enten via parkeringsapp eller betalingsautomat.

 

ATKI har leveret og installeret denne p-vejvisningstavle til John Winthers Plads, der er en af Danmarks første tavler med separat visning af antal ledige el-ladepladser. Har du behov for en skræddersyet (eller standard) henvisningstavle som denne eller måske et helt p-henvisningssystem, kan du læse mere om vores forskellige løsninger her.

Udtalelse

”John Winthers Plads er nu mere end bare asfalt og sten – det er en levende del af byen, hvor vi kan slappe af og hygge os med familie og venner. Efter flere år med byggeri og gravearbejde på den gamle parkeringsplads, kan vi nu endelig åbne området for offentligheden, og jeg glæder mig over, at der kommer flere parkeringspladser, men især til de mange lørdage med liv, leg og loppemarked på vores nye, flotte plads.”

Jan E. Jørgensen

Udvalgsformand

Miljø- og Trafikudvalget

Lignende referencer

P-vejvisning i Skanderborg

ATKI har leveret et nyt p-vejvisningssystem til Skanderborg, der skal gøre det nemmere for såvel byens borgere som musik- og Kirkegaard-pilgrimme samt andet valfartende godtfolk at finde en hensigtsmæssig (og lovlig) afsætningsplads til den firhjulede. Og hvad mere er.....

Nyt p-henvisningssystem i Field's

Shoppingcenteret Field's råder over ca. 3.000 parkeringspladser og havde behov for at kunne detektere samtlige pladser. ATKI har leveret løsningen, der inkluderer p-henvisningssystem med LED-tavler og farvede guide-lamper i loftet...

P-henvisning på Færøerne

Denne løsning vandt prisen for "Årets Innovation" på Færøerne i 2022. Kombinationen af detektion af p-pladser, henvisningtavle samt doseringsanlæg sparer de lokale samt turister i Tjørnuvík en masse tid og frustrationer...

Review Your Cart
0
Add Coupon Code
Subtotal